|
|
Hvordan er en
Hovawart egentlig i det daglige og hvad siger standarden?
Jeg har valgt, at beskrive racen med mine egne ord og mine egne
erfaringer fra 1978, i stedet for bare at afskrive standarden.
Hovawarten er en tysk race.
Navnet er afledt af det tyske "Hof"=gård & "Wart" =
vogter Altså siger navnet at det er en gårdvogter.
Ofte kalder vi den Sofawart, fordi den elsker at ligge i sofaen
eller for den sags skyld også i sengen. Jeg har selv haft 3 sovende i halvdelen
af dobbeltsengen. Dog kun hvis familien tillader det. Karakteristisk kan
Hovawarten kort sammenfattes således: Kærlig, dejlig FAMILIEHUND, som trives
bedst med at ligge ved familiens fødder og følge med på traveture og
skovture.
Hovawarten er trofast
Man skal gøre sig klart, at når man får en Hovawart i familien, så
får man også en hæmoride. Ingen kan gå på toilettet uden at den følger med og
ligger uden for døren og passer på. Har man lyst, kan man træne den op til 25
km. om dagen ved cykel, men det er absolut ikke noget den kræver.
Den normale Hovawart er vagthund om en
hals!
Ingen kommer ind på dens enemærker, hvis familien ikke har budt
velkommen. Men er man det, så er den nærmest pinlig kælen. Den hopper op og
tørrer sine mudderpoter af på gæsterne. Sådan er mine, men gæsterne skal ikke
prøve at komme ind senere , hvis familien ikke byder dem velkommen. Så forsvarer
den sit hus og sin familie meget bestemt.
Hovawarten er nemlig en vagthund. Den skyr intet middel for at
forsvare huset og sin familie. For lige så sød og rar den er, lige så farlig kan
den være.. Hovawarten glemmer aldrig og vil, selv efter mange års træning, huske
det den èn gang har lært. Den er en eminent sporhund. Den er suveræn til at
finde mennesker/børn, som er blevet væk. Den bider som en rundsav i
"forbrydere", men med den rigtige træning, slikker den figuranten i hovedet
bagefter. Den er nemlig ikke aggressiv, men opfatter dette "bidearbejde" som en
leg.
Glem dog aldrig
Hovawarten er en brugshund, på linie med Schæfer, Rottweiler og
Dobermann. Overfor andre hunde er den normalt ikke den, som lægger op til
slagsmål. Møder den en hund, som vil dominere og slås - ja så er den en meget
stærk hund.. Som regel overser den de små hunde og ser overbærende på dem.
Hvorfor dog indlade sig i slagsmål med en lille hund, som den med et bid og rusk
kan knække ryg eller nakke på.
Hovawarten er en meget
instinktsikker og velafbalanceret hund. Dette gør, at den accepterer og elsker
børn og ikke gør andre, mindre, dyr fortræd. Selvfølgelig er børnenes forældre
ansvarlig for, at børnene ikke mishandler hunden ved at stikke fingrene i øjne,
næse, ører osv., for så kan selv en lille puddel blive børnehader..
Hovawarten er en meget gammel
race, som kan føres tilbage til ca. 1230-1240 i skrift. Schwabenspiegel ( tysk
lovbog ) fra 1275/80 skriver at tyveri eller drab på en Hofwart blev sat til 3
schillingen i bøde. Alfred Dureers billede fra 1513, titel Tot, und Teufel (
ridder, død og djævel ) viser en blond Hovawart. Ligeledes nævnes racen i mange
skrifter tilbage til 1230 - 1240. I lovbogen skrives, at drabsmanden skal bøde "
en dertil lige så god " Heraf kan man forstå, at der har været en avl af racen,
i modsat fald kunne der ikke afleveres " en dertil lige så god ".
I 1922 begyndte entusiastiske hundeejere at rekonstruere den
"gamle" Hovawart.. De opsporede Hovawart lignende hunde på gårdene i Bayern og
begyndte et mål- rettet avlsarbejde, som har resulteret i nutidens Hovawart, en
belastbar ( = over- reagerer ikke ) brugshund, som samtidigt har den perfekte
familiehunds egenskaber. Typen ( udseendet ) kan desværre variere temmelig
meget. Der findes beklageligvis hunde , som er højbenet, smalle og med lange
snuder, altså temmelig myndeagtige. En smuk Hovawart er kraftig i bygning, har
kraftige knogler, et tydeligt kønspræg ( hanner er maskuline og tæver feminine
), har et pragtfuldt hoved med tydeligt stop ( stop er overgangen fra pande til
snude ). Vinklerne, specielt i bagben, giver en flot bevægelse, både i gang og
løb.
Hvad med temperament
Temperamentet kan desværre også variere. Der findes angstbider,
nervøse aggressive og Hovawarter, som unddrager sig kontakt med venlige
mennesker. Det kan være pga. hvalpenes opvækst hos opdrætteren, hvor mange
desværre må opholde sig i kennel eller stald. De får for lidt socialisering med
mennesker og deres adfærd. Derfor besøg så mange opdrættere som muligt, selvom
de ikke lige nu har hvalpe. Forlang at se, hvor de voksne hunde og hvalpene
opholder sig til dagligt. Lad dig ikke nøje med at få præsenteret en eller flere
hvalpe! Forlang at se, de forhold de lever under til dagligt..
Det kan muligvis ses og lugtes lidt, når hvalpene render rundt i
folks køkken osv., det må du leve med. Der må dog aldrig stinke af salmiak (tis)
og pølserne skal være friske. En ordentlig opdrætter fjerner pølser når de
kommer ud.
Hvad der er meget vigtigt er, at hvalpene tilbringer de fleste af
døgnets 24 timer i samspil med mennesker, vaskemaskine, hårtørrer, støvsugere
osv., Altså at de bliver præget ordentligt. Selvfølgeligt er moderen sammen med
hvalpene hele døgnet!
Hvis ikke, så find en anden opdrætter. Det er helt nødvendigt, at
moderen, specielt fra uge 7 til uge 8, er sammen med hvalpen. Hun lærer den
normal adfærd overfor voksne hunde. Selvom hvalpen er mere end 8 uger. så SKAL
den være sammen med sin mor! Det forudsættes, at I ser moderen sammen med
hvalpene. Hvis faderen bor i Danmark, så bør I også besøge ham. Han giver trods
alt også en del af sit temperament videre, selvom moderen giver mest både af
udseendet og temperament. Hvis moderen, faderen eller andre hunde hos
opdrætteren er nervøse, så besøg en anden opdrætter!
Husk også
at det er godt at harmonere med opdrætteren. Her skal du have lyst
til at ringe, hvis du er mindste smule i tvivl. Køber du hos en seriøs
opdrætter, så glæder det ham/hende, at hører fra jer om hvordan det går med det
lille pus. - Helst solstråle-historier men opdrætteren vil ALTID stå til
rådighed ved tvivlsspørgsmål. Hellere ringe 10 gange for meget - end en gang for
lidt. Flotte papirer på prøver osv., siger oftest mest om ejerens tid og evner
til at træne hunde. Husk: Indlærte ting går aldrig i arv til hvalpene.
Et sidste godt råd: Det kan betale sig at vente på den rigtige
hvalp... Husk. At I skal leve med hunden, på godt og ondt, i ca. 12-14 år. Det
skulle helst være godt.
Har I yderligere spørgsmål, må I meget gerne
ringe til mig.
Ring på 55 76 91 95
|
